Højtemperaturlegeringer er en klasse af metalliske materialer baseret på jern, nikkel eller kobolt, der er i stand til langtidsdrift ved temperaturer over 600 grader under specifikke stressforhold. De besidder et omfattende sæt af egenskaber, herunder høj højtemperaturstyrke, fremragende oxidations- og korrosionsbestandighed og god trætheds- og brudsejhed. Karakteriseret af en enfaset austenitisk mikrostruktur udviser disse legeringer fremragende mikrostrukturel stabilitet og driftssikkerhed over et bredt temperaturområde.
På grund af disse ydeevneegenskaber og deres høje grad af legering er de også kendt som "superlegeringer" og tjener som kritiske materialer i luftfarts-, rumfarts-, olie-, kemiske og marineindustrien. Baseret på deres matrixelementer klassificeres højtemperaturlegeringer i jernbaserede, nikkelbaserede og koboltbaserede kategorier. Mens driftstemperaturen for jernbaserede legeringer generelt er begrænset til 750-780 grader, anvendes nikkelbaserede og ildfaste metalbaserede legeringer til varmebestandige komponenter, der arbejder ved højere temperaturer. Nikkelbaserede legeringer indtager en særlig vigtig position inden for højtemperaturlegeringer, idet de i vid udstrækning anvendes til fremstilling af de varmeste sektionskomponenter til flyjetmotorer og forskellige industrielle gasturbiner.

